Short Form Content
Den vindende trend har siden 2020 været content i snack-størrelser. Vores koncentrationsevne på sociale medier bliver kortere og kortere, vores adfærd på sociale medier er vekslende og vi vil gerne underholdes hurtigt, klart og derefter videre til det næste. Hvis du skal levere indholdet kan det virke intimiderende, men du bør faktisk se dette som en gylden mulighed...
by Oliver, 19. juni 2023
Hvad er Short Form Content for en størrelse?
Ikke alle content creators er enige om den nøjagtige længde, men sådan er det typisk også med long form. Generelt er reglen, at alt under 60 sekunder er en short form video. Under 45 sekunder, hvis du spørger os.
Vores umiddelbare holdning er, at det i virkeligheden handler om dit valg af platform. Content varierer og skal tilpasses forbrugerens adfærd. 60 sekunder på en Instagram Reel er en helt anden størrelse end 60 sekunder på TikTok.
Se blot på de forskellige platforme. YouTube Shorts er begrænset til 60 sekunder, hvor det på TikTok derimod er mellem 15 sekunder og 10 minutter (du kan kun optage op til 3 minutter).
Instagram Reels giver dig fra 15 sekunder og op til 90 sekunder.
Vi mener dog at når du skal producere short form video, bør du indtænke det i processen fra start til slut. Inden du overhovedet begynder produktionen, bør du have kortlagt processen. Short Form handler essentielt om at levere indhold, hvor du frasorterer det unødvendige. Du skal ikke have en lang introduktion eller danse rundt om emnet, du forsøger at formidle. Du bør derimod gå direkte til pointen med din film.
Hvorfor er Short Form så populært?
Den hurtige vækst af TikTok har i bund og grund flyttet hele landskabet, når det kommer til sociale medier. Ligesom Corona pandemien markant boostede, hvordan vi betragter online møder og fleksible arbejdstider, gjorde den også meget for hvordan vi indtager indhold på sociale medier.
TikTok har influeret samtlige sociale medieplatforme, der beskæftiger sig med video. Alle disse platforme har integreret og prioriteret short form video i deres services.
Dette præsenterer også udfordringer (og muligheder!) for alle os der beskæftiger os med markedsføring, kommunikation og content creation.
Vi ser ikke Short Form Video forsvinde lige foreløbigt, tværtimod…
Det kan altså godt betale sig at investere i denne type indhold, din målgruppe vil nemlig gerne se det.
Fordele ved Short Form Video Content
Kort fra tanke til handling
Short Form er betydeligt nemmere at producere. Man har ikke brug for en stor og poleret produktion, det modsatte er faktisk hvor man skaber den reelle værdi.
Du kan afprøve flere idéer og koncepter, tilpasse og distribuere dem hurtigere end klassiske filmproduktioner. Fleksibilitet er et af de helt store nøgleord inden for denne type indhold. Derudover har platforme som TikTok og Instagram gjort det nemt at skabe kort indhold. Du kan filme, redigere og distribuere det hele i native apps. Der er ligeledes mange features og skabeloner der kan løfte og tilrettelægge dit produkt som du ønsker.
Byg dit eget niche community
Platforme som TikTok er fantastiske til brands i en mindre størrelse og små creators. Her kan man virkelig finde et publikum til sit content. Når vi taler om nicher på TikTok, så mener vi ægte nicher. Vi tænker ikke på brede kategorier som fitness, mad, mode eller skønhedsprodukter. TikTok algoritme støtter endnu mere snævre emner. Tænk: Acne Behandlinger, glutenfrie hurtige måltider og hjemmetræning uden udstyr. Det er altså lige spadestikket dybere.
Med niche indhold skaber du din egen stemme og taler direkte til din målgruppe. Du undgår konkurrence med bredere emner og frem for at råbe i et fyldt lokale, taler du i et mindre rum med en gruppe oprigtigt interesserede mennesker.
Nemt fordøjeligt content
Denne type content er perfekt til mennesker på farten. Indhold på 10-25 sekunder er hurtigt, direkte og nemt at fordøje. Information og underholdning leveres med skarpe pointer og din målgruppe kan nyde det i toget, venteværelset eller på farten.
Det er et perfekt format til creators og brands der er lette på tæerne og nemt kan producere bidder af content.
Delevenligt med udsigt til at gå viralt
Det har aldrig været nemmere at dele indhold på tværs af platforme. Se blot på Instagram, som mere eller mindre er gået fra at dele fotos på feed til en platform, hvor nærmest alt aktivitet foregår i stories og privatbeskeder (DM’s).
Short form videoer er ideelle til deling mellem venner. Det tager kun ganske få sekunder at få en reaktion fra modtageren, da indholdet er kort og direkte. Det er også en af faktorerne bag denne type indholds popularitet. Som et brand er dette også interessant. Denne delevenlige model kan snildt dække dit brand ind og give dig synlighed på et nyt tiltag eller kampagne.
En anden ting man ser meget i dag, er at creators bruger denne model til at gå viralt. Ved at eksempelvis producere en enorm mængde short form videoer og distribuere dem, vil der være en betydeligt højere chance for, at én af disse videoer går viralt. På en platform som TikTok, hvor det ikke skal være poleret indhold, kan netop kvantitet > kvalitet give pote. Og hey, hvem vil ikke gerne gå viralt?
Vi håber du har fået styr på din A, B og C inden for short form content. Hvis ikke, så ring, skriv eller bank på vores dør. Vi hjælper dig gerne helt i mål.